Hold
Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer inden for motorregulering.Kurset forudsætter 49028 Motorregulering - frekvensomformere eller tilsvarende kompetencer.
Beskrivelse:
Efter kurset kan deltageren indkøre synkronmotorer i industrien og optimere servosystemer.
Det betyder:
Deltageren kender de gældende love og regler om installation af synkronmotorer på maskiner, herunder Maskindirektivet. Deltageren anvender procesfeedback til motorregulering.
Deltageren installerer og indkører synkronmotorer, fx elektriske EC-motor (DC) (elektrisk kommutator motor), step-motorer og AC-motorer.
Deltageren idriftsætter og optimerer komplette servosystemer med motor, servodrev og controller.
Deltageren kvalitetssikrer eget arbejde.
Endvidere vejleder deltageren kunden om anvendelse, vedligehold og energioptimering af synkrone motorer i henhold til fabrikantens anvisninger.
Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod personer med en elektrikeruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer inden for motorregulering.
Beskrivelse:
Efter kurset kan deltageren installere asynkrone motorer i industrien og konfigurere frekvensomformere. Det betyder:
Deltageren kender de gældende love og regler ved installation af asynkrone motorer (induktionsmotorer) på maskiner, herunder Maskindirektivet. Deltageren anvender procesfeedback til motorregulering.
Deltageren installerer, indregulerer og fejlfinder på asynkrone motorer (induktionsmotorer) i industrien.
Deltageren installerer, konfigurerer, optimerer og fejlfinder på frekvensomformere i åbne sløjfer.
Deltageren udfører EMC-installation som beskyttelse mod elektrisk støj i henhold til fabrikantens anvisninger.
Deltageren vejleder kunden om anvendelse, vedligehold og energioptimering af motorer i henhold til fabrikantens anvisninger og bruger relevant måleudstyr i den forbindelse.