Toggle navigation
Faglighed med et smil

Faglighed med et smil

Hos KursusCenter Syd finder du AMU- og efteruddannelseskurser inden for mange forskellige fagområder Læs mere

VEU-godtgørelse og Befordringstilskud

VEU-godtgørelse
VEU-godtgørelse (Voksen- og Efteruddannelsesgodtgørelse) er en økonomisk støtte, der kan ydes til medarbejdere, der deltager i godkendte kurser, som f.eks. AMU-kurser. Godtgørelsen er til for at dække en del af tabt arbejdsfortjeneste under kursusafholdelsen.

Hvem kan få VEU-godtgørelse?

Medarbejdere, der er i arbejde og deltager i et AMU-kursus, kan som udgangspunkt søge om VEU-godtgørelse, hvis deres arbejdsplads ikke betaler løn under kursusforløbet. 
Er det virksomheden, der tilmelder medarbejderen, er det også virksomheden, der søger om godtgørelse. Er det derimod medarbejderen selv, der tilmelder sig, skal det være medarbejderen, der ansøger om godtgørelse.

For at kunne få VEU-godtgørelse skal følgende betingelser være opfyldt:
•    Medarbejderen skal deltage aktivt i undervisningen, og der gives VEU-godtgørelse for de timer, skolen registrerer som deltagelse (maks. 37 timer pr. uge).
•    Medarbejderen skal deltage i undervisningen i arbejdstiden og få løn.
•    Medarbejderen skal være ansat i en virksomhed med CVR-nummer og have været i arbejde i mindst 14 dage før og efter kurset.
•    Medarbejderen må ikke have en højere uddannelse end en erhvervsuddannelse, medmindre denne ikke har været anvendt i de sidste fem år.
•    Medarbejderen skal ikke modtage offentlige forsørgelsesydelser.
•    Medarbejderen må som hovedregel ikke være omfattet af en uddannelsesaftale under kurset.

Befordringstilskud

Virksomheder kan også søge om tilskud til befordring, som dækker medarbejderens transportudgifter til og fra kurset.
Befordringsgodtgørelse kan kun ydes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
•    Medarbejderen skal deltage i undervisningen og have dokumenterede transportudgifter.
•    Kurset må ikke være fjernundervisning eller afholdes i virksomhedens egne lokaler.

Sådan ansøger I
I kan søge både VEU-godtgørelse og befordringstilskud samtidig, når I tilmelder medarbejderen et kursus via voksenuddannelse.dk. Ansøgningen kræver, at I og medarbejderen opfylder de nødvendige betingelser.

Vi hjælper gerne med vejledning, hvis I har spørgsmål eller brug for assistance med ansøgningsprocessen.


Maja Ågård Jørgensen
Maja Ågård Jørgensen
Kursussekretær
Automekaniker, Energiteknik, Fødevarebranchen, Lager & Logistik, Skorstensfejer, Transport, Tømrer
Skriv en besked