Hold
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod medarbejdere med administrative opgaver, som i deres arbejdsfunktion anvender IT regelmæssigt.
Beskrivelse:
Deltageren kan effektivt og hensigtsmæssigt håndtere daglige kommunikationsrutiner gennem anvendelse af e-mails fx automatiseringer ved afsendelse og modtagelse af e-mails.
Deltageren kan sikre møde- og aftaleaktiviteter gennem anvendelse af kalendersystemet fx håndtering af flere kalendere, udgivelse af kalendere og mødeplanlægning.
Deltageren kan følge egne og andres arbejdsopgavers gennemførelse ved hjælp af opgavestyring fx påmindelser, organisering og deling.
Målgruppe: Medarbejdere hvor projektarbejdsformen indgår i jobudførelsen.
Beskrivelse: Deltageren kan i det daglige, arbejde projektorienteret og dermed medvirke til gennemførelse af projekter. I den forbindelse kan deltageren identificere egne og andres roller, opgaver og ansvar i forhold til en projektgruppe. Deltageren kan kommunikere egne synspunkter klart, give konstruktiv feedback og håndtere evt. konflikter i en projektgruppe. Deltageren forstår vigtigheden af at vidensdele og kan anvende kreative problemløsningsmetoder så løsningsforslag er kreative, innovative og målrettede. Deltageren har desuden viden om hvordan projektet er placeret i forhold til den øvrige organisation og hvilke beføjelser og kompetencer dette indebærer.
Målgruppe: Medarbejdere hvor projektarbejdsformen indgår i jobudførelsen.
Beskrivelse:
Deltagerne kan omsætte ideer til praktisk gennemførlige projekter. I forbindelse med udformningen af projektet, kan deltageren formulere mål og formål med projektet samt vælge, hvilket projektdesign, der egner sig bedst til løsningen af den konkrete opgave.
Deltageren kan medvirke i udarbejdelsen af handlingsplaner for projektets faser, inkl. hoved- og delmål, herunder udarbejdelse af aktivitets- og ressourceoversigt. Deltageren kan desuden udarbejde et forslag til en tidsplan til at styre efter.