Hold
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til salgs- og servicemedarbejdere der arbejder i detailvirksomheder. Målgruppen er primært medarbejdere der har nogen erfaring med personligt salg.
Beskrivelse:
Deltageren kan i salgssituationen anvende spørgeteknikker for at afdække kundens latente købsbehov og derved skabe mersalg.
Deltageren kan gennem engagement og på baggrund af sin produktviden foreslå kunden en optimal løsning, som giver kunden en positiv købsoplevelse og skaber mersalg til butikken.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.
Beskrivelse:
Deltageren kan give kunden korrekt og serviceorienteret information om forbrugerrettigheder m.v. ved køb af varer og kan håndtere en efterfølgende reklamation fra kunden.
Jobfunktionen kræver at deltageren har viden om:
- Kundens krav i forbindelse med en reklamation
- Forskellen mellem reklamationsret, garanti og tillægsforsikringer
- Købelovens bestemmelser og reklamationsret
- Hvordan man bl.a. via elektroniske søgesystemer opdaterer sin viden om gældende regler på området.
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til salgs- og servicemedarbejderen i detailhandlen, der har begrænset erfaring inden for økonomi, regnskab og nøgletal.
Beskrivelse:
Deltageren kan i forbindelse med salgs- og driftsoptimering udregne og anvende relevante økonomiske nøgletal, eksempelvis salgsindeks, bruttoavance og omkostningsprocenter.
Deltageren kan identificere forskellige økonomiske indsatsområder, såvel som enkeltstående varenumre, en varegruppe som på afdelings- og butiksniveau.
Deltageren kan udarbejde relevante økonomiske handlingsplaner og tilrettelægge arbejdsopgaver herefter.